Få vores nyhedsbrev nu

Bliv inviteret til eksklusive VIP arrangementer og modtag særlige tilbud på unikke smykker.

Emquies Holstein

Fra et arbejdende værksted i centrum af København skaber designvirksomheden Emquies-Holstein personlige smykker med respekt for traditionen og øje for fornyelsen.
Gennem årene har sanselig chokoladeindpakning, hjertet som symbol og flamencodansens inciterende rytmer leveret inspiration til nogle af Emquies-Holsteins mest populære kollektioner og netop det ekspressive og ofte også skulpturelle formsprog er i dag blevet designduoens signatur.

PERSONLIGE SMYKKER MED MODERNE TRADITION

Bag brandet står en designduo med bankende hjerte for den unikke fortælling, der knytter sig til hvert eneste design og på få år har gjort Emquies-Holsteins smykker til eftertragtede conversation pieces også uden for landets grænser.Smykkevirksomheden Emquies-Holstein har siden 2007 været omdrejningspunktet for Diana Holstein og Hanan Emquies’ designaktivitet. Parrets karakteristiske udtryk og kompromisløse håndværk har tidligere ført dem omkring designopgaver for internationalt anerkendte mærkevarebrands som bl.a. Tiffany & Co, Ralph Lauren, Royal Copenhagen og Georg Jensen Damask, men i dag skaber Emquies-Holstein udelukkende smykker i eget navn

FÆLLES VISION FOR SMYKKEDESIGN

Med en baggrund i grafisk design, bygningskonstruktion og smykkedesign er Emquies-Holstein en lykkelig forening at to kreative temperamenter, såvel professionelt som privat. Fælles for Hanan Emquies og Diana Holstein er ønsket om at hylde hverdagens velkendte situationer og ritualer, men samtidig udfordre rammerne for traditionelt smykkedesign. Samtidig er parrets kunstneriske forskellighed med til at give kollektionen spændvidde og tyngde, og Emquies-Holstein er i dag synonym med luksuriøse nyfortolkninger af smykker til livets særlige anledninger.

MODERNE TRADITIONSBEVIDSTHED & STILREN STORYTELLING

At efterleve, men forny traditionen og skabe klassiske smykker med moderne perspektiv er drivkraften bag Emquies-Holsteins design. Såvel Hanan Emquies som Diana Holstein er fascineret af symbolværdien i det enkelte smykke og de historier, der ligger bag, og Emquies-Holstein foretrækker faktisk at betragte deres design som conversation pieces snarere end pyntegenstande. I det enkelte design mødes samfundets konventioner, guldsmedens visioner og bærerens egen historie og bliver derved til en selvstændig fortælling, som sammen med kompromisløs kvalitet giver Emquies-Holsteins kollektioner en helt speciel placering på markedet i feltet mellem unika og masseproduktion.

Se mere fra Emquies Holstein kollektionen her: