P. Hertz Logo
Vores håndværk

Tidløs kvalitet skabt med intention

I næsten to århundreder har vi vidst, at håndværket står stærkest, når hvert skridt i processen håndteres med intention. Fra genanvendt guld til håndplukkede perler og ædelsten - hos P. Hertz bliver alle materialer udvalgt og undersøgt af specialister med dyb teknisk ekspertise.

Vores design & håndværk

Skønhed findes i det bevidste valg

I hjertet af vores design er fundamentet enkelt: Tidløst med intention. Vores overbevisning er, at skønhed findes i det bevidste valg. Derfor skaber vi smykker med en renhed i formen, der gør dem uafhængige af tid - formgivet med en præcision og omtanke, der lader materialerne tale for sig selv. Det er intentionen bag smykket, der sikrer, at vores kollektioner ikke er præget af trends og tidens strømninger, men bliver til varige minder, der kan bæres i generationer.

Vores design & håndværk

Gennemtænkte detaljer skabt til at blive båret

Vores håndværk kommer ikke kun til udtryk i æstetikken, men også i de usynlige detaljer, der gør en mærkbar forskel i hverdagen.


I designet af vores kollektioner lægger vi en dyb disciplin i konstruktionen af hver eneste detalje. Det gælder alt fra tankerne bag de præcise låsemekanikker til de bløde led i vores armbånd og den fleksibilitet, der lader dig transformere dit udtryk. Vi designer med et ønske om alsidighed, hvor muligheden for at flytte et vedhæng fra en ørering til en halskæde ikke blot er en teknisk funktion, men en invitation til selv at forme smykkets fortælling.


Smykkernes funktioner sikrer, at hvert eneste element er forbundet. Fra den første streg i skitsen til den færdige form skaber vi smykker, der er lige så unikke som dem, der bærer dem.

Mød hænderne bag vores håndværk
P. Hertz service

Reparationer

På værkstedet udfører vores dygtige guldsmede alle former for reparationer. Du er altid velkommen til at kontakte os eller komme ind i forretningen med dine smykker, også selvom de ikke er købt hos os. Vi rådgiver og vejleder dig til den bedste behandling eller reparation af dit smykke.

Har du brug for hjælp? Kontakt os her
Bespoke smykker

Få designet dit eget smykke

Har du en drøm om et nyt smykke, der er helt særligt og dit eget, har vi designerne, håndværkerne og kompetencerne til at realisere den. Vi ser det som vores fornemste opgave at skabe dit smykke ud fra de minder, følelser, refleksioner og betydninger, som du deler med os.


Hvis du har et smykke, som står dig særligt nær, men som trænger til fornyelse, kan vores designere fortolke dine ønsker og visualisere dem i skitser, inden processen påbegyndes.


Det er din historie, som giver smykket sjæl, og vores hænder og håndværk, som giver følelserne form. På den måde bliver vores smykker også din kreation.

Læs mere om vores bespoke smykker

Har du nogen spørgsmål?

Hvis du har nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os, hvor vi vil sidde klar med kyndig rådgivning.

Kontakt os
Åbningstider i dag: 10.00 - 18.00