Bespoke smykker
Har du en drøm om et smykke, der er særligt og helt dit eget, så har vi designere, håndværkere og kompetencer til at realisere den. Side om side skitserer, forfiner og former vi smykker, der bærer vores håndværk og din fortælling
Et P. Hertz smykke skabt kun til dig
Et smykke er mere end et objekt - det er en følelse, en arv og en fortælling skrevet i guld og ædelsten. Drømmer du om et smykke, der er skabt kun til dig?
Hos P. Hertz mestrer vores designere og guldsmede at forene innovation og tradition i en skræddersyet proces, hvor din vision bliver til et tidløst smykke. Fra den første streg i skitsen til den sidste detalje skaber vi smykker, der er lige så unikke som dem, der bærer dem.
Processen for bespoke smykker
Fra idé til papir
Processen starter altid med en dialog om dine ønsker. Uanset om udgangspunktet er en konkret idé eller en vision om et særligt smykke, starter vi med at få tankerne ned på papir. Vi skitserer en række idéer i hånden, som efterfølgende rentegnes i 1:1 eller udarbejdes som 3D-modeller. Dette sikrer, at hver detalje er på plads, før guldsmeden vækker smykket til live.
Designet af P. Hertz
Hos P. Hertz hjælper vi dig med at skabe dine drømmesmykker. Vores in-house atelier gør det muligt at forme smykker, der kun eksisterer for dig - uanset om det drejer sig om at skabe et helt nyt unikasmykke, ændre et eksisterende smykke eller tilpasse et design fra en af vores kollektioner. Side om side skitserer, forfiner og former vi smykker, der bærer både vores håndværk og din personlige fortælling.
Tidløs kvalitet skabt med intention
Vores dygtige designere og guldsmede har gennem seks generationer ind-fanget og fastholdt en tidløs elegance, der sikrer, at smykkedrømme varer livet ud. For at ramme det helt rigtige udtryk forener vi teknisk ekspertise med et sikkert blik for proportioner og balance. Når det endelige design er godkendt, startes produktionen i vores atelier. Processen er altid individuel, men man kan forvente, at smykket er færdigt 8-10 uger fra at det sættes i produktion.
En ny begyndelse for dine smykker
Smykker kan bære på de mest vidunderlige fortællinger gennem generationer og fortjener at blive båret. Men nogle gange er stilen måske blevet forældet, eller stenene er slidte.
Uanset årsagen står vi klar til at give dine smykker nyt liv. Vi genfortolker gamle smykker med respekt for deres historie og genanvender ædle materialer som guld og diamanter, så minderne bevares, men i en ny og moderne form. Vi lytter, skitserer og forvandler det eksisterende til noget tidssvarende og unikt, der kan bæres med glæde i mange generationer fremover.
Uanset om vi skaber nyt eller fornyer det gamle, er vores mål altid det samme: at give dig et smykke, der føles lige så rigtigt, som det ser ud.
Bespoke forlovelsesringe
Ønsker du at skabe en unik forlovelsesring? Måske har du et arvesmykke, du vil tage udgangspunkt i, eller en særlig idé, som vi kan hjælpe dig med at formgive. Hos P. Hertz starter processen altid med en dialog om dine ønsker og muligheder.
Derefter laver vi tegninger i hånden eller 3D-modeller, som vi efterfølgende kan tilpasse sammen, indtil du er tilfreds. Når modellen er godkendt, starter vi processen på vores værksted.
Kom ind i forretningen på Købmagergade til et uforpligtende møde, eller kontakt os via mail og telefon.
Lad dit smykke leve videre i generationer
Hos P. Hertz har vi altid set smykker som mere end blot skinnende overflader. De er historier og erindringer, der fæstnes om en finger, i en halskæde eller som et glimt i øret. Derfor arbejder vi med cirkulære principper i vores smykkeproduktion; ikke fordi det er moderne, men fordi det giver mening. Vores vision er, at smykker skal bruges og ikke gemmes væk.
Vi forlænger dagligt smykkers levetid på vores værksted ved nænsomt at reparere eller tilpasse dem, så de kan videreføres til nye generationer. Det kan være bedstemorens vielsesring, der skal finde sin plads på et barnebarns hånd, eller et kært arvestykke, der trænger til en let justering for igen at sidde perfekt. Ved at værne om det eksisterende sikrer vi, at smykkets sjæl og emotionelle værdi lever videre i mange år fremover.
Hos P. Hertz smelter historie og håndværk sammen
Fælles for alt, vi skaber, er vores kompromisløse fokus på ægte og eksklusive materialer. Guld, platin, diamanter og ædelsten - kun det bedste finder vej til vores montre og værkstedsborde. Det sikrer ikke kun smykker af høj kvalitet, men også smykker, der kan gå i arv generation efter generation.
Hos P. Hertz er et smykke aldrig bare et smykke. Det er en historie, der begynder, og som med de rette hænder kan leve videre for altid.
Har du nogen spørgsmål?
Hvis du har nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os, hvor vi vil sidde klar med kyndig rådgivning.