Harlekin
Vores populære Harlekin-armbånd kan sammensættes helt personligt, så det fortæller netop din historie. Her kan du læse Harlekin-armbåndets helt egen historie.
Harlekin-armbåndets farverige historie
Historien om Harlekin-armbåndet starter for snart 60 år siden i 1965, hvor daværende indehaver Flemming Hertz designer et unika-armbånd med polerede ædelsten i alle regnbuens farver. Kort tid efter bliver armbåndet solgt til en kunde.
Men 30 år efter vender armbåndet på forunderlig vis tilbage til forretningen. En dag i 1995 vil den oprindelige kundes datter høre, om P. Hertz vil købe armbåndet tilbage, og i dag sidder netop dette armbånd på den nuværende indehaver, Berit Hertz's hånd. På den måde blev det originale Harlekin-armbånd inspirationen til en stor kollektion af Harlekin-smykker, som i dag er blandt vores kunders absolutte favoritter.
Hvordan ser dit Harlekin–armbånd ud?
Harlekin-armbåndet er unikt for P. Hertz. Det bliver det også for dig.
Design dit eget Harlekin-armbånd online
Hvordan ser dit Harlekinsmykke ud? Brug designværktøjet på websitet, og vælg din personlige kombination af lænke i guld eller hvidguld og med et utal af forskellige ædelsten. Prøv smykkedesigneren og find frem til dit helt eget Harlekin-design. Med 20 millioner kombinationsmuligheder må du hellere starte nu.