Din indkøbskurv
I18n Error: Missing interpolation value "navn" for "{{ navn }} Icon"
I18n Error: Missing interpolation value "navn" for "{{ navn }} Icon"
I18n Error: Missing interpolation value "navn" for "{{ navn }} Icon"

Vores Historie

I 1834 gjorde Peter Hertz sin vision til virkelighed. Han åbnede dørene til en verden af de fineste håndlavede smykker i udsøgt kvalitet og værnede livet igennem om sine designs såvel som den enestående service.

Fra sin juvelerforretning på Købmagergade 34 lod han sin passion og viden videreføre gennem blodets bånd, og den består til stadighed seks generationer og næsten 200 år senere.

P. H E R T Z   T I D S L I N I E

1834-1885
Peter Hertz bliver uddannet som guldsmed i 1834 og åbner kort efter forretningen P. Hertz i november 1834.

1878
I 1878 indtræder Peters to sønner, Sally og Jacob i forretningen sammen med deres far. I 1885 dør Peter og de to sønner driver forretningen P. Hertz videre.

1896
I 1896 dør Sally, og Jacob driver forretningen videre alene. Jacob er meget dygtigt og visionær, og forretningen blomstrer under hans ledelse. Jacob’s søn, Knud og hans fætter Johan (barnebarn af Peter Hertz) indtræder i forretningen.

1906

I 1906 modtager Jacob titlen som Kongelig Hofjuvelerer. (Purveyor to the Royal Court). Samme år moderniserer han forretningen, og idag fremstår forretningen stort set uforandret.

1917
Fætter Johan og Knud overtager ejerskabet af P. Hertz. I 1919 dør Jacob.

1923
Johans søn, Torkel indtræder i P. Hertz og overtager fra sin far. Han driver forretningen frem til 1946, hvor han desværre dør i en alt for ung alder.

1944
Preben, Torkels bror og den yngste søn af Johan, driver P. Hertz sammen med sin far frem til at Flemming Hertz (Torkels søn) indtræder i P. Hertz i 1961.

1961

Fra 1961 er forretningen i fællesskab drevet af Johan, Preben og Flemming Hertz frem til 1968, hvor Johan dør. Da Preben dør i 1992, overtager Flemming Hertz (5. generation) alene ledelsen af P. Hertz frem til 2007. 

2007 - I dag
I 2007 overtager Berit Hertz ejerskabet og driver idag - som første kvinde og 6. generation - Kgl. Hofjuvelerer P. Hertz.