Tre historiske Københavnerforretninger inviterer til – Ét særligt arrangement
I hjertet af København ligger tre forretninger, der tilsammen har været en del af byens liv i over 500 år. Juveler P. Hertz, A.C. Perch’s Thehandel og Conditori La Glace har gennem generationer båret fortællinger, håndværk og traditioner videre – hver med sit særlige bidrag til Københavns historie.
Nu inviterer vi til en helt særlig aften i de historiske lokaler, hvor vi deler vores fortællinger om fortid, nutid og fremtid. En aften med tid til fordybelse, nostalgi og nærvær – og til at mærke historiens vingesus helt tæt på.
Det sker:
Onsdag den 24. september kl. 18 hos A.C. Perch’s Thehandel, Kronprinsensgade 5.
Under foredraget byder vi på klassiske finger sandwich & bobler, the & kage.
Aftenen slutter kl. 20.30.
Alle deltagere får en goodiebag med hjem – med en lille gave fra hver af de tre forretninger.
Billetpris: kr. 475 Billetter sælges i et begrænset antal via vores respektive hjemmesider.
Vi glæder os til at dele vores historie med jer.
Med venlig hilsen
P. Hertz, A.C. Perch’s og La Glace