Din indkøbskurv
I18n Error: Missing interpolation value "navn" for "{{ navn }} Icon"
I18n Error: Missing interpolation value "navn" for "{{ navn }} Icon"
I18n Error: Missing interpolation value "navn" for "{{ navn }} Icon"
Armbånd

Armbånd

Hos P. Hertz finder du et stort udvalg af smukke armbånd, uanset om du til faste armringe eller lænke armbånd. Vores dygtige guldsmede sikrer, at uanset valget så får du et kvalitetssmykke, som holder i mange år.

Ligesom alt andet forlænger du levetiden på dine smykker, hvis du passer godt på dem og bruger dem med omtanke (f.eks. ikke til havearbejde og sportsaktiviteter m.m.) og renser og får efterset dem regelmæssigt. Vi er alle forskellige og bruger vores hænder på meget forskellige måder, og derfor bør du også overveje, om spinkle, elegante smykker eller mere massive og robuste smykker passer til din stil. På den måde kan både du og dine eventuelle børn og børnebørn have glæde af smykkerne mange år frem.


I P. Hertz' kollektioner finder du ofte matchende smykker såsom øreringe, halskæder og ringe. Dette gør det muligt for dig at skabe en samlet og harmonisk stil med smykker, der komplementerer hinanden på den smukkeste vis.

Eksklusive armbånd til kvinder

Hos P. Hertz finder du et stort udvalg af armbånd, så der er noget til enhver smag. Fællestrækket for dem alle er, at de er designet og formgivet med stor kærlighed til det gode håndværk og med respekt for de ægte materialer.

På trods af vores konstante fokus på æstetikken går vi aldrig på kompromis med holdbarheden. Det er vigtigt, at smykkerne ikke blot er smukke, men også er holdbare i mange år fremover. Derudover har vi også stor fokus på funktionaliteten, så de altid sidder godt og er anvendelige.

Hos P. Hertz anvender vi kun de bedste materialer, så når du køber armbånd og andre smykker fra P. Hertz, er du sikker på at få smykker af høj kvalitet. Skulle det ske, at dit smykke har brug for reparation, kan vores dygtige guldsmede hjælpe med at vurdere, hvad der skal til for at gøre det flot og fuldt brugbart igen samt udføre reparationen skulle du ønske det.

Guldarmbånd i 14 eller 18 karat

Guldarmbånd fra P. Hertz er lavet af enten 14 eller 18 kt guld. Du kan også vælge mellem tre forskellige legeringer, guld, hvidguld eller rosaguld. Hvis man vælger 18 kt guld eller rosaguld, vil guldet have en varmere og dybere farve. Til gengæld kan man ikke se forskel på 14 eller 18 kt hvidguld. Jo højere karat man vælger, jo tungere vil smykket fremstå. Man bør være opmærksom på, at 18 kt er et blødere materiale, og vil derfor tage lettere mod salg og stød. Et armbånd i 18 kt vil typisk være ca. 30% dyrere end et tilsvarende smykke i 14 kt.

Alle de armbånd vi har hos P. Hertz kan produceres i både 14 og 18 kt guld, hvidguld eller rosaguld. 

Et smykke der er blevet brugt med eftertanke og med løbende vedligehold vil ud over at bevare sin skønhed også holde i længere tid . Uanset om du vælger 14- eller 18-karats armbånd, anbefaler vi, at du får dine smykker forsikret eller som minimum gemmer dine kvitteringer. Hos P. hertz udfører vores dygtige gemmologer, diamant- og perle graderere assurance vurderinger til netop forsikringsbrug. 

Armbånd med perler eller ædelsten

Armbånd fra P. Hertz kommer i mange forskellige afskygninger. Vores sortiment spænder bredt, og derfor finder du både armbånd med og uden ædelsten. Vores dygtige guldsmede står altid klar til evt. tilretninger og tilpasninger, og skulle man f.eks. ønske flere eller færre ædelsten i armbåndet er sådanne tilpasninger mulige. Andre tilpasningsmuligheder er armbånd, der kan fås i en bredere variant, ligesom du også for nogle armbånd kan vælge at få isat større brillanter. I virkeligheden er det kun fantasien, der sætter begrænsningen, for vi kan producere, lige det du drømmer om.

Faste/massive armbånd eller kædearmbånd

Et armbånd skal på bedste vis signalere, hvem du er, og derfor er det vigtigt for os, at alle smykkeelskende kvinder kan finde et armbånd, der passer til dem. Hos P. Hertz kan du derfor finde både faste/massive armbånd og kæde eller lænkearmbånd. Kædearmbåndene spænder fra de spinkle og fine kæder til de lidt kraftigere panser- og led-kæder samt ankerarmbånd.

Nogle armbånd kan fås i flere forskellige størrelser. Alt det kræver er blot, at du kontakter os for at høre om dine muligheder. Eksempelvis kan du have et ønske om at få et mere markant panserarmbånd i 14 karat guld. Hvis du vælger en bredere variant end den, der er vist her på webshoppen, vil prisen stige grundet guldvægten.

Brillantslebne diamanter og andre smukke ædelsten

Vores gradere, designere og guldsmede er dygtige til at få materialer, design og høj kvalitet til at gå op i en højere enhed. Vi sourcer selv de smukkeste sten fra stensliberier og mulighederne er mange; diamanter, safirer, rubiner, topaser, turmaliner, safirer og mange flere. Ud over de forskellige ædelsten så har slibningen stor betydning for stenens udtryk. Vi har både facetterede og cabochonslebne ædelsten i mange forskellige størelser og forme. De smukke brillantslebne diamanter giver den smukkeste refleksion af lyset, og er derfor oftest dem, vi benytter i vores smykker.

Uanset om du vælger armbånd med brillantslebne diamanter, ædelsten eller ferskvandskulturperler, kan du være sikker på, at de er udvalgt med fokus på kvalitet, og at de er blevet indfattet på den mest skånsomme måde.

Stor erfaring baseret på flere generationers smykkeproduktion

Vores designere og guldsmede har mange års erfaring med at udvælge materialer, designe smukke smykker og kreere smykkekollektioner. Vores dygtige gemmologer, diamant- og perlegraderer arbejder dagligt med at gradere og kvalitetskontrollere ædelsten. Derfor har vi også kompetencen til at hjælpe vores kunder med vurdering af deres smykker, så man altid er sikker på, at de er vurderet og forsikret korrekt i tilfælde af at uheldet er ude.

Hos P. Hertz har alle vores medarbejdere stor sans for detaljen såvel som den høje kvalitet, og vi er stolte af, at traditionen for det fine håndværk er videreført gennem 6 generationer. P. Hertz er knap 200 år gammel, og virksomheden ejes og ledes i dag af Berit Hertz, der er sjette generation af Hertz-slægten.

En kvalitetsbevidst juvelerbutik i København

Du finder vores fysiske butik i Købmagergade. Vores butik ligger på hjørnet af Kronprinsensgade og Købmagergade, hvor den i øvrigt har ligget siden 1841.

I 1906 blev vores forretning tildelt titlen som "Kongelig Hofjuvelerer", og det prædikat har vi bevaret lige siden. Et prædikat vi er meget stolte over og samarbejdet med Kongehuset værner vi meget om.