Vielsesringe
Vielsesringen er et ekko af jeres ‘Ja’ til hinanden. Ringen er et symbol på jeres kærlighed, som hver dag indkapsler de lykkestunder, I deler – og som tiden går, vil rumme jeres fortælling som ægtepar. Hos P. Hertz er vi dedikeret til at hjælpe jer med at finde netop de vielsesringe, der symboliserer jeres kærlighedshistorie.
Stort udvalg af eksklusive vielsesringe
For mange er vielsesringe de mest betydningsfulde smykker, og derfor sætter vi en stor ære i at skabe det sæt ringe, der passer til jeres personlige stil og udtryk.
Hos P. Hertz har vi gennem seks generationer lagt øre til kærlighedshistorier og drømme for fremtiden fra håbefulde forlovede. Fælles for dem alle er, at de ønsker sig en vielsesring, der kan indkapsle deres følelser til hinanden.
Vi arbejder med et skarpt blik for detaljen, helt fra den spæde start når vores designere skitserer jeres kommende vielsesringe - og indtil vores guldsmede har kreeret jeres vidne om kærligheden.
Find de vielsesringe, der passer til jer
Når kirkeklokkerne ringer, og tiden er kommet til, at I skal sige Ja til hinanden, bliver jeres vielsesringe vidnet om jeres forpligtelse til hinanden. På den måde er vielsesringene mere end bare ringe - og derfor gør vi en dyd ud af at skabe ringe, der afspejler netop jeres kærlighed.
Lad dig for eksempel inspirere af vores klassiske allianceringe eller gå på opdagelse i vores udvalg af diamantringe.
Hos os kan I både finde vielsesringe til kvinder, vielsesringe til mænd og matchende ringe som sæt. Vores udvalg rummer alt fra smalle og elegante ringe til mere markante og iøjnefaldende designs.
Hvis du og din partner er i tvivl om, hvilke størrelser jeres vielsesringe skal have, så kan I bruge vores størrelsesguide.
Vielsesringe i guld, hvidguld og rosaguld
Vores sortiment af vielsesringe omfatter guld, hvidguld og rosaguld i en bred vifte. Hver nuance har sin egen unikke appel og symbolske betydning, hvilket giver dig mulighed for at vælge det ædelmetal, der bedst afspejler jeres personlighed og stil.
Når det kommer til materialer, er vores vielsesringe typisk fremstillet i 14 eller 18 karat guld, hvidguld eller rosaguld.
Vores kollektioner spænder bredt, og derfor får I mulighed for at personliggøre jeres vielsesringe. Hvis I forelsker jer i et bestemt design i hvidguld, kan vielsesringen eksempelvis også skabes i platin, der tilføjer en ekstra elegance og holdbarhed til ringen.
Når du og din udkårne finder jeres forenende ringe, kan I se frem til at gøre dem til en del af jeres personlige historie. Hos os får I ikke blot et sæt vielsesringe, men et personligt minde, der kan gå i arv gennem generationer.
Unikke vielsesringe med diamanter
Hos. P. Hertz finder du et udvalg af klassiske samt moderne vielsesringe med og uden diamanter. Vores udvalg af vielsesringe med diamanter varierer i størrelse og karat, så I kan finde det sæt ringe, uanset budget.
Uanset om I søger en vielsesring med en enkelt diamant eller flere ædelsten, hjælper vi jer med at finde de rette ringe efter jeres ønsker og drømme. I vores udvalg finder I alt fra klassiske rosetringe med funklende diamanter til smukke allianceringe med brillanter, som danner et kontinuerligt skinnende bånd.
Både ædelmetaller og ædelsten kvalitetssikres og udvælges nøje af vores uddannede diamantgradere, så kun de smukkeste og mest glansfulde diamanter får lov at pryde din vielsesring.
Hvad koster en vielsesring?
Prisen på en vielsesring afhænger af mange faktorer. Dette er blandt andet ønsker for materiale samt antallet, størrelsen og kvaliteten af ædelsten. Du kan med fordel læse meget mere om diamanters kvalitet i vores diamantguide.
Hos P. Hertz har vi vielsesringe i forskellige prisklasser, som alle er fremstillet af vores guldsmede af nøje udvalgte materialer med fokus på holdbarhed, æstetik og klassisk design. Vores priser starter omkring 7.000 DKK og spænder op til et par hundrede tusinde DKK, afhængigt af materialevalg, diamantstørrelse og design.
Besøg vores centrale butik i København, og lad dig betage af vores udvalg. Vores dedikerede medarbejdere står klar til at tage imod jer og diskutere jeres ønsker og behov, så I kan finde de perfekte vielsesringe.
Er du på udkig efter en morgengave til jeres bryllup?
Hos P. Hertz forener vi vores sans for traditionelt håndværk med moderne designs. Det betyder, at vi kan skabe kreationer, der både er tidløse og tidssvarende, så du kan finde et unikt smykke, som kan bæres gennem generationer.
Udover vores brede udvalg af vielsesringe og forlovelsesringe, kan du også lade dig inspirere af vores andre kollektioner af både øreringe, armbånd og halskæder. Vores smykker egner sig perfekt til at markere livets store og små glæder - for eksempel som morgengave til din udkårne.
Alle vores smykker er produceret efter vores stolte håndværkstradition, der er videreført gennem mere end 190 år. Vi anvender primært genanvendt guld og følger de internationale standarder, så du kan være sikker på, at dine smykker fra P. Hertz både er udviklet med respekt for materialer og mennesker.
Køb vielsesringe i København eller online
Nogle af livets mærkedage er så essentielle, at de skal markeres på helt særlig vis. Det kan vi hjælpe jer med hos P. Hertz. Siden 1884 har vi nemlig specialiseret os i at indkapsle livets følelser i smykker, der kan pynte og give værdi gennem generationer.
Hvis du er blevet inspireret af vores udvalg af smukke vielsesringe her på hjemmesiden, så glæder vi os til at høre fra dig og sætte form på dine ønsker. Du kan enten bestille dit favoritsmykke online, eller du kan besøge vores butik på Købmagergade 34 i København.
Hvis I ønsker at få specialfremstillede ringe, skal du og din partner henvende jer til os i god tid før jeres store dag, da processen for at specialfremstille ringe tager omkring otte uger. Vi glæder os til at skabe et smykke, der reflekterer jeres kærlighed og drømme.