P. Hertz Logo
Kollektion

Ringe

Ringens bløde cirkelform minder om et uendeligt kredsløb. Formen sammensluttes om fingeren, og symboliserer livets cyklus – og på livets fortsatte rejse vil ringen være et anker, mindernes hjemstavn, som vi kan vende hjem til.

175 produkter

Køb fingerringe af højeste kvalitet hos P. Hertz

Hos P. Hertz har vi en kompromisløs tilgang til at skabe smykker af høj kvalitet. Vores diamantgradere udvælger alle ædelsten, og vores guldsmede kvalitetssikrer de fineste ædelmetaller til at skabe smykkerne af. 


Alle vores smykker formgives ud fra vores designeres håndlavede skitser, hvorefter håndværk og eksklusive materialer forenes til en æstetisk fingerring. Hver ring i vores sortiment er et blik på vores dybe passion for håndlavede kreationer. 


Uanset om du er på udkig efter en ikonisk solitairering, en tidløs alliancering eller en ring med et mere moderne udtryk, så kan vi hjælpe dig med at gøre dine drømme til virkelighed. Vores ringe kan enten bæres enkeltvis eller ‘stackes’ flere ringe ad gangen for at afspejle din personlige æstetik.


Unikke kollektioner med tidløse ringe

Vores designs spænder bredt fra både tidløse klassikere til moderne nyfortolkninger. Hos P. Hertz har vi nemlig en stærk håndværkstradition, som vi forener med vores guldsmedes dybe indblik i design og æstetik.


På den måde skaber vi smykker, hvor tradition og fornyelse smelter sammen til én helhed. 


Se eksempelvis vores Alexandria kollektion, hvor en central brillant omkranses af mindre diamanter, der skaber et funklende udtryk inspireret af en blomst. Kollektionen byder på både ringe og halskæder med matchende design.


Vores sortiment inkluderer både ikoniske solitaireringe, rosetringe og 3-stensringe, skabt til at passe til enhver stil. Se også vores smukke perlekollektion Cumulus eller vores pompøse Babylon-kollektion med smukke, brede ringskinner.


Ringe til kvinder i feminint og æstetisk design

Gennem 200 år har vi forfinet vores håndværk for at skabe smykker, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Når vi designer smykker, udvælger vi ædelmetaller og ædelsten af allerhøjeste kvalitet, og ringe er bestemt ingen undtagelse.


Det er med hænderne, at vi mærker livet og menneskene omkring os. Derfor er det en særlig smykkekunst at kreere ringe, som både kan sidde komfortabelt og æstetisk på bærerens finger. 


En ring skal ikke blot være smuk - den skal også være robust nok til at blive båret gennem livets mange øjeblikke. Samtidig er det særlige ved ringe, at de udstråler en helt særlig skrøbelighed og femininitet. Se eksempelvis vores diamantringe og ringe med perler


Ingen andre smykker pryder dit udtryk på en så fin og subtil måde som en fingerring, der fremhæver din kvindelighed gennem hændernes bevægelser.


Fingerringe som symbol på samhørighed

Hos P. Hertz anser vi det som vores fornemmeste opgave at indkapsle livets store og små øjeblikke i betydningsfulde smykker. Særligt ringe indgår ofte som led i kærlighedshistorier, hvor ringen bliver et symbol på evig troskab. Derfor gør vi en dyd ud af at skabe ringe, som kan blive udvalgt som forlovelsesring eller vielsesring.


Mange par henvender sig til os med ønsket om en ring til enten manden, kvinden eller som et sæt, der kan forene deres kærlighed til hinanden. Med respekt og ærefrygt tager vi den store opgave til os - nemlig opgaven at kreere et smykke, der hver dag skal bæres og symbolisere de udkårnes samhørighed. 


Der er noget helt særligt ved at se to ringe skinne ved siden af hinanden, mens I går hånd i hånd gennem livet. 


Se vores store udvalg af ringe i guld og hvidguld 

Vores ringe fås i forskellige ædelmetaller, hvor de kombineres med enten diamanter eller  andre ædelsten. Mens guldringe kan tilføre en klassisk og varm udstråling til din ring, kan ringe i hvidguld give et subtilt og stilrent udtryk. 


Ædelmetaller, diamanter, størrelser og faconer kan sammensættes på forskellig vis og skabe unikke udtryk. En diamantring i guld kan sende varme nuancer til ædelstenen, mens hvidguldets kølige skær kan fremhæve brillantens klarhed og elegance på sin egen unikke måde.


Ved at bringe både ringe i guld og hvidguld ind i dit smykkeudvalg, kan du sætte dit personlige præg på dine forskellige stylinger. Flere af vores ringe fås både i varianter af guld og hvidguld.


Hvis du har særlige ønsker til din kommende ring, så kan vi hjælpe dig med at sætte form på dine inderste følelser. 


Køb ringe online eller i vores butik i hjertet af København

I mere end 190 år har vi efterlevet de traditioner og værdier, som Peter Hertz grundlagde juvelerforretningen med i 1834: Nemlig personlighed, æstetik, tidløshed og høj kvalitet. Siden da har vores designere, guldsmede og juvelerer skabt et bredt udvalg af ringe til både kvinder og herrer.


Hvert eneste smykke er skabt med kærlighed til håndværket, og derfor vil din kommende ring fra P. Hertz også komme til at pynte på din finger, lige så længe du ønsker, så længe du passer godt på den.


Se vores anbefalinger til pleje af dine smykker her.


Her på hjemmesiden kan du gå på opdagelse i vores smykkeunivers og finde den ring, som bedst passer til dig eller din udkårne. Vi vil også meget gerne invitere dig til at besøge vores butik på Købmagergade 34 i København, hvor vi er spændte på at høre om dine drømme for din kommende fingerring. 

Åbningstider i dag: 10.00 - 18.00